Marcel Meyer Crémant d´Alsace Bienvenue Brut

159,95 kr

159,95 kr 75cl

På lager

Forventet leveringstid: 1-4 hverdage via Xpressen

Vælg antal: 1 flaske

Betal med

  • Apple Pay
  • Google Pay
  • MobilePay
  • Mastercard
  • Visa
  • Klarna

Marcel Meyer Crémant d'Alsace Bienvenue Brut er en elegant og tør mousserende vin fra Alsace i Frankrig, hvor fine bobler, sprød friskhed og cremet fylde går hånd i hånd. Med sine friske frugtaromaer, mineralske nuancer og delikate strejf af ristet brød og nødder byder den på en kompleks og velafbalanceret smagsoplevelse, der leder tankerne hen på Champagne. En flot Crémant, som har imponeret flere danske og internationale vinanmeldere.

Bag vinen står familieproducenten Marcel Meyer, der holder til i det sydlige Alsace, hvor familiens vinmarker ligger omkring landsbyerne Soultz og Wuenheim. Her nyder markerne godt af de solrige forhold i læ af Vogeserne, hvor den næsten 1.000 meter høje bjergtop Vieil Armand er med til at beskytte området mod regn. Det giver druerne gode betingelser for at modne og udvikle deres karakter. Vinmarkerne dyrkes desuden efter bæredygtigt certificerede principper.

Bienvenue Brut fremstilles på en ligelig blanding af 50% Pinot Blanc og 50% Auxerrois, som håndplukkes fra familiens udvalgte vinmarker. Efter høsten presses druerne nænsomt, hvorefter mosten gæres ved kontrolleret temperatur på ståltanke for at bevare de friske frugtaromaer. Herefter gennemgår vinen en ekstra gæring i flasken efter den traditionelle Champagne-metode. Den får efterfølgende 12 måneders modning på de fine gærrester, hvilket bidrager til de elegante bobler, den cremede tekstur og de karakteristiske nuancer af nybagt brød.

I glasset præsenterer vinen sig med en flot, lys citrongul farve og fine, livlige bobler. Duften er frisk og indbydende med noter af grønne æbler, citrus, fersken og hvide blomster, ledsaget af fine strejf af kamille. Efterhånden træder mere komplekse nuancer af friskbagt brød, mandler og honningmelon frem. Smagen er tør, sprød og elegant med en blød, cremet mousse og masser af frisk frugt. Fine mineralske nuancer spiller flot sammen med den livlige syre, mens strejf af ananas, ristet brød og nødder giver ekstra dybde. Eftersmagen er lang og frisk med delikate noter af brioche og et lille strejf af mynte.

Marcel Meyer Bienvenue Brut er oplagt som velkomstdrink eller som et godt glas bobler til både hverdag og fest. Den passer samtidig rigtig godt til fisk og skaldyr, sushi, lette tapas og cremede oste, hvor vinens friske syre og elegante bobler kommer flot til deres ret.

Kvaliteten har også gjort indtryk på vinanmelderne. Mad og Monopolet har tildelt vinen 93 point og fremhæver især dens flotte dybde, friskhed og champagneinspirerede karakter. Flaskehalsen har desuden belønnet den med 92 point og 5 ud af 6 stjerner for imponerende kvalitet til prisen. En dejlig alsidig Crémant, der kombinerer friskhed, elegance og masser af smagsdybde.

Vindata / Specifikationer

  • Drue(r)

    Pinot Blanc (Pinot Bianco), Auxerrois

  • Oprindelse

    Frankrig, Alsace

  • Producent

    Marcel Meyer

  • Indhold

    75 cl

  • Alkohol

    12%

  • Type

    Mousserende vin (Crémant)

  • Servering

    6-10°C

  • Gemmepotentiale

    Frem til 2028

  • Proptype

    Champagnekork

  • Emballage

    6 stk. papkasse

  • Allergi

    Indeholder sulfitter

  • Stregkode

    3760176926227

Marcel Meyer Crémant d´Alsace Bienvenue Brut

159,95 kr

159,95 kr 75cl

159,95 kr

159,95 kr 75cl