Beyra Reserva Quartz Branco 2025

139,95 kr

139,95 kr 75cl

På lager

Forventet leveringstid: 1-4 hverdage via Xpressen

Vælg antal: 1 flaske

Betal med

  • Apple Pay
  • Google Pay
  • MobilePay
  • Mastercard
  • Visa
  • Klarna

Beyra Reserva Quartz Branco 2025 er en elegant og frisk hvidvin fra Beira Interior i Portugal, hvor sprød citrus, mineralske nuancer og delikat frugt går op i en flot balance. Med sin livlige syre, let cremede tekstur og imponerende friskhed byder den på en hvidvinsoplevelse, der leder tankerne hen på de klassiske Sauvignon Blanc-vine fra Sancerre i Frankrig. En spændende portugisisk hvidvin, som i 2025-årgangen har vundet guld ved Portugal Wine Trophy.

Bag vinen står den anerkendte portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira, som har specialiseret sig i at fremstille karakterfulde vine fra nogle af Portugals højest beliggende vinmarker. I 2011 overtog han vingården i landsbyen Vermiosa, hvor han mange år tidligere havde fået sin debut som vinmager. Her i Beira Interior dyrkes druerne i højder, hvor varme, solrige dage afløses af kølige nætter. Det giver gode betingelser for at udvikle modne frugtaromaer og samtidig bevare den friske syre, som kendetegner vinene fra Beyra.

Reserva Quartz Branco 2025 fremstilles på en spændende blanding af fire portugisiske druesorter: 40% Fonte Cal, 25% Gouveio, 20% Síria og 15% Verdelho. Druerne håndplukkes fra vinmarker i omkring 700 meters højde, hvor jorden består af granit med et højt indhold af kvarts. Det er netop denne særlige jordbund, der har givet vinen navnet Quartz.

Efter høsten presses de hele drueklaser nænsomt, hvorefter mosten gæres med druernes naturligt forekommende gær ved en kontrolleret temperatur på 16-17°C. Vinen modner efterfølgende i fem måneder på de fine gærrester i ståltanke. Denne fremstillingsmetode bevarer den friske frugtkarakter og tilfører samtidig en let cremet fylde og ekstra smagsdybde.

I glasset præsenterer Beyra Reserva Quartz Branco sig med en smuk, klar farve og et fint citrusgrønt skær. Duften er frisk og indbydende med noter af grønne æbler, grapefrugt, nektarin og honningmelon, ledsaget af elegante strejf af hvide blomster. Hertil kommer spændende mineralske nuancer, der leder tankerne hen på flint og våde sten. Smagen er frisk, sprød og dejligt frugtrig med en blød, let cremet tekstur og fine strejf af honning. Den livlige citrussyre og den markante mineralitet skaber en flot balance og giver vinen en lang, ren og forfriskende afslutning.

Beyra Reserva Quartz Branco 2025 er oplagt som en frisk aperitif eller som et godt glas hvidvin på terrassen. Den passer samtidig rigtig godt til fisk og skaldyr, sushi, tapas, friske salater, grillede grøntsager og milde oste. En alsidig hvidvin, der både kan nydes alene og sammen med et godt måltid.

Vinens kvalitet er blevet anerkendt internationalt gennem flere år, og tidligere årgange har blandt andet høstet 93 point hos både Verema og Flaskehalsen. Den nye 2025-årgang fortsætter de flotte takter med en guldmedalje ved Portugal Wine Trophy. En dejlig hvidvin til dig, der holder af friskhed, elegance og mineralsk karakter.

Vindata / Specifikationer

  • Drue(r)

    Fonte Cal, Gouveio, Siria, Verdelho

  • Oprindelse

    Portugal, Beira Interior

  • Producent

    Rui Roboredo Madeira

  • Årgang

    2025

  • Indhold

    75 cl

  • Alkohol

    13%

  • Type

    Hvidvin

  • Servering

    8-10°C

  • Gemmepotentiale

    5-8 år fra høståret

  • Lagring

    Ståltank

  • Proptype

    Korkprop

  • Emballage

    6 stk. papkasse

  • Allergi

    Indeholder sulfitter

  • Stregkode

    5609851522140

Beyra Reserva Quartz Branco 2025

139,95 kr

139,95 kr 75cl

139,95 kr

139,95 kr 75cl