Feudo Maccari Grillo Olli 2025
149,95 kr
På lager
Betal med
Feudo Maccari Grillo Olli 2025 er en frisk, fyldig og utrolig charmerende hvidvin fra Sicilien, hvor saftig citrus, moden stenfrugt og fine mineralske nuancer skaber en smagsoplevelse med både elegance og karakter. Med sine indbydende noter af fersken, grønne æbler, ananas og hvide blomster byder den på en skøn kombination af cremet fylde og sprød friskhed. Vinen fremstilles på den lokale sicilianske Grillo-drue og har med sin frugtrene og mineralske stil fået tilnavnet "Den italienske Chablis". Kvaliteten har også imponeret vinanmelderne, og 2025-årgangen har allerede høstet op til 93 point.
Bag vinen står det anerkendte sicilianske vinhus Feudo Maccari, som blev grundlagt af den italienske vinentreprenør Antonio Moretti. Han var allerede kendt for sit arbejde med det prestigefyldte toscanske vinhus Tenuta Sette Ponti, men ønskede at udforske nye muligheder for vinproduktion. I slutningen af 1990'erne besøgte han Val di Noto på Sicilien og blev så begejstret for områdets potentiale, at han i 2000 begyndte at opkøbe vinmarker. Det blev begyndelsen på Feudo Maccari, som i dag råder over omkring 50 hektar vinmarker og fremstiller en række anerkendte vine på blandt andet Grillo, Nero d'Avola og Syrah. Med hjælp fra de erfarne vinmagere Giola Cresti og Carlo Ferrini har vinhuset opbygget et flot ry for vine med stor frugtkoncentration, elegance og karakter.
Feudo Maccari Olli 2025 fremstilles på 100% Grillo, som er en af Siciliens karakteristiske grønne druesorter. Druerne håndhøstes fra omkring 20 år gamle, fritstående buskvine på sydvendte vinmarker i det sydøstlige Sicilien. Hovedparten kommer fra enkeltmarken Olli nær byen Noto, som har givet vinen sit navn til ære for en lokal vinbonde. De særlige vækstforhold giver druerne mulighed for at udvikle en flot koncentration af frugt, samtidig med at den naturlige friskhed bevares.
Efter høsten gæres og modnes vinen udelukkende på rustfri ståltanke. Her har man bevidst valgt at undgå egetræsfade for at lade Grillo-druens naturlige aromaer og den friske, mineralske karakter komme tydeligt til udtryk. Resultatet er en harmonisk hvidvin, hvor den modne sicilianske frugt kombineres med en levende syre og en behagelig cremet mundfornemmelse.
I glasset præsenterer Feudo Maccari Grillo Olli 2025 sig med en flot, lys citrongul farve og fine grønlige reflekser. Duften er frisk og indbydende med noter af sprøde grønne æbler, saftig pære, hvid fersken og citrus, ledsaget af elegante aromaer af hvide forårsblomster. Hertil kommer eksotiske strejf af ananas, mango og abrikos samt fine nuancer af mandler og våde sten. Smagen er fyldig, rund og dejligt cremet med masser af moden frugt og en flot, livlig friskhed. Den sprøde citrussyre skaber en elegant balance til den bløde frugt, mens den let saltede mineralitet tilfører ekstra dybde og karakter. Eftersmagen er lang og forfriskende med delikate strejf af citrus, stenfrugt og en diskret mineralsk afslutning.
Feudo Maccari Grillo Olli er en alsidig hvidvin, der både kan nydes som aperitif og til et godt måltid. Den passer særligt godt til fisk og skaldyr, sushi, sprøde sommersalater og italienske antipasti. Prøv den også til fjerkræ, grøntsagsretter eller lette pastaretter, hvor vinens kombination af frisk syre og cremet fylde kommer flot til sin ret. Server den gerne ved 8-12°C for at fremhæve dens friske frugt og elegante karakter. Vinen kan nydes allerede nu, men har samtidig et lagringspotentiale på 3-4 år fra høståret.
Kvaliteten har gjort stort indtryk på både danske og internationale vinanmeldere. Vinonyme har tildelt 2025-årgangen 93 point og maksimale 6 ud af 6 stjerner for kvaliteten til prisen, mens både James Suckling og Mad og Monopolet har belønnet den med 92 point. Winewherever, Vin.connaisseur og Houlberg har desuden givet vinen 91 point. Tidligere årgange har også høstet stor anerkendelse, blandt andet med 95 point hos Best Italian Wines Annuario. Særligt bemærkelsesværdigt blev 2024-årgangen placeret som nummer 10 på Wine Enthusiasts liste over verdens bedste vinkøb i 2026. En imponerende anerkendelse af en siciliansk Grillo, der kombinerer frisk citrus, cremet frugt og mineralsk elegance med masser af drikkeglæde.
Vindata / Specifikationer
-
Drue(r)
Grillo
-
Oprindelse
Italien, Sicilien
-
Producent
Feudo Maccari
-
Årgang
2025
-
Indhold
75 cl
-
Alkohol
12,5%
-
Type
Hvidvin
-
Servering
8-12°C
-
Gemmepotentiale
3-4 år fra høståret
-
Lagring
Ståltank
-
Proptype
Skruelåg
-
Emballage
6 stk. papkasse
-
Allergi
Indeholder sulfitter
-
Restsukker
1 g/L
-
Syreindhold
7,27 g/L
-
Stregkode
8052141290170